|
Dansk konsulenthus viser rekordhøj fremgang
En uafbrudt stigning i selskabets nettoomsætning igennem de seneste seks år vidner om en management konsulentvirksomhed, der målrettet fastholder sine ambitiøse vækstplaner og konsekvent går efter at skabe resultater for både sig selv og sine kunder.
KØBENHAVN, den 4. maj 2011: Et hurtigt blik på Børsens 2009-gazelle 4C Management Consultings hoved- og nøgletal viser en uafbrudt stigning i nettoomsætningen siden selskabets start ultimo 2004. 2010 er ingen undtagelse: Når selskabet i dag offentliggør sine regnskabsresultater for sidste år, er der endnu engang solid fremgang og massive vækstrater at spore hos det danskbaserede management konsulenthus.
Årets nettoomsætning udgør DKKm 38,1 mod DKKm 34,9 i 2009, hvilket er en vækst på godt 9 pct., mens årets resultat før skat udgør DKKm 5,1 – mere end 13 pct. af den samlede nettoomsætning. Alt sammen tal, selskabets ledelse betegner som tilfredsstillende:
”4C Management Consulting har leveret økonomisk vækst i samtlige leveår, og trods den usikkerhed, der fortsat vil være forbundet med markedsudviklingen i de kommende år som følge af den globale finanskrise, er 2010 ingen undtagelse. Sidste år var vores bedste nogensinde, og ser vi ind i indeværende år, er også første kvartal af 2011 vores bedste kvartal nogensinde”, kommenterer managing partner og adm. direktør Henrik Deleuran Müller.
Udover selskabets mangeårige fokus på business intelligence løsninger fra SAP og Microsoft blev 2010 startskuddet til et parallelt strategisk fokus på produktet QlikView, som 4C Management Consulting indlemmede i sin portefølje i starten af året. Resultatet blev et salg på 30 pct. over budget.
”Det er dog stadig vores fokus på SAP, der på mange måder fuldender vores markedsudbud. SAP tilbyder en styrke, fleksibilitet og dyb funktionalitet i sin samlede portefølje af rapporterings- og planlægningsværktøjer, som kun få øvrige leverandører kan matche. Lægger man dertil, at SAPs BI-løsninger ligeledes er stærke til at understøtte virksomheder, der ikke i forvejen anvender SAP, betyder det, at vi i dag – med vores samlede BI-palet og -ekspertise – er i stand til at implementere skalerbare løsninger til en brøkdel af tidligere sete omkostninger”, siger Henrik D. Müller.
Målrettet fokus på organisk vækst og det danske marked
Trods massiv fremgang har 4C Management Consulting ingen planer om at etablere sig i udlandet. Et målrettet fokus på det danske marked adskiller derved selskabet markant fra en række af markedets øvrige konsulenthuse.
”Vi er en virksomhed med et højt ambitionsniveau. Vores mål er som minimum at fordoble vores vækst over de næste tre år – både i forhold til samlet omsætning og medarbejderantal. Det er imidlertid en vækst, vi selv vil skabe – stabilt og organisk. Ikke én, vi vil opkøbe eller fusionere os til”, forklarer Henrik D. Müller.
Samme klarhed er der i budskabet omkring satsningen på det danske marked:
”Vores konsulenthus består i dag af nogle af Danmarks stærkeste management konsulenter – meget veluddannede folk med styr på deres fagområder, og som alle har minimum 8 års praktisk forretningserfaring. Det er en erfarings- og kompetencemasse, vi siden vores opstart i 2004 har været garant for at tilbyde udelukkende fra det danske marked, og vores vækststrategi er at blive i Danmark. Vi tror på, at det er den høje faglighed blandt vores danske konsulenter, der gør forskellen i markedet, og at det er gennem den og dem, at vi fortsat vil skabe størst mulig kvalitet og målbar forretningsmæssig værdi for danske og internationale virksomheder”, uddyber Henrik D. Müller.
Pakkeløsninger til fast pris
Tidligere i indeværende måned deltog 4C Management Consulting i SAP butterfly event i København – en stort anlagt konference med fokus på business intelligence. Her lancerede selskabet under sloganet ”The value of Insight” sine planlægningsløsninger målrettet små og mellemstore virksomheder – til en fast pris af DKK 350.000 og fast implementeringstid på kun 4 uger.
”Dybest set handler business intelligence udelukkende om at stille to spørgsmål: Hvilken planlægning er kritisk for forretningen? – og hvor kan vores applikationer bedst muligt understøtte disse kritiske områder? At vi nu oven i købet formår at besvare begge spørgsmål og implementere en fremtidssikret løsning både billigt og hurtigt lover godt for også 2011 og fremtiden”, siger Henrik Krogh, salgsdirektør hos 4C Management Consulting.
Hoved- og nøgletal (i DKK) 2010 2009
Nettoomsætning 38.100.000 34.914.673
Bruttoresultat 33.982.259 33.056.049
Driftsresultat 4.939.549 4.649.719
Egenkapital 1.505.152 1.517.764
Antal medarbejdere (gnsn.) 21 20
Yderligere oplysninger kan hentes på www.4cmc.dk og/eller via kontakt til:
Adm. direktør Henrik Deleuran Müller Salgsdirektør Henrik Krogh
M: 2140 9126 M: 3124 0989
E:
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
E:
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
|